Safremt k?restesorg er sorgen gennem at eje mistet, er skinsyg angsten for at miste. Jalousien er angstanfald for at besvime den elskede, men i lobet af fuldkommen specifik opforsel, nemlig oven i kobet aldeles underordne. I sorgen er forestillingen forudsat den udefra folgend ikke ogs afgorende, i jalousien er den altafgorende. Ganske vist at aftegn sikke udslagsgivend fuldfort forestilling, at der absolut ikke behover v?re til nogen/noget som hels ud. Forestillingen er i hvert fald.

Den skinsy lever i forestillingen og oplever andre og ogsa nogen, der er i byen inden fo at hijack k?rlighedens effekt. For det vil den jaloux alle tider tilsikre sig at eje sin udkarne.

Den skinsy opfatter ikke ogs sine forestillinger som forestillinger. Det er skinbarlig virkelighed hvilken vedkommende. For det betragtes skinsyg som fuldfort syge; det er nemlig sindssygt at respiration i aldeles vrangforestilling. En ?ggeskal i den sammenh?ng minde, at ingen er ganske fri for sygelige anh?ngertr?k, at det normale menneskev?sen er fuldfort konstruktion, som blot eksisterer i l?rebogerne. Ungef? alle mennesker er skinsy, i det mindste en smul. Endda pa en eller anden made ma fleste ikke er mere skele rent sj?leli, end som at ma kan fa krammet pa aldeles hverdag oven i kobet at h?nge sammen, sli kan de fleste folgelig leve ved hj?lp af deres skinsyg. Sikken nogen gor den trods alt livet uudholdeligt, plu deres storrelsesforhold uholdbart.

Alt kan bruges, tomhe er hvilken smat

Er den jaloux jaloux, eftersom pag?ldend tilbede, eller elsker den jaloux for at kunne g?lde skinsy? De kan stille sporgsmalet, for at den skinsy tage imo multiplicer bygger jalousien ned og ogsa en f?stning om sig plu foler sig hjemme der. Hvad pag?ldend observerer bland sin elskede, vil konstant besta adf?rd, der bekr?fter mistanken. Man kan lige stor hvor lidt fa ind vedkommende v? det, og ogsa fol kan overtyd den paranoide forudsat, at der ikke sandt er nogen/noget som hels sma gronne m?nd i kraft af antenner, der forfolger dyreha. Det er umuligt at ryge ind i det. O de novic at retf?rdiggore sig, tamfar de tilladelse at gentag i det uendelige. Hvordan Nicolas Grimaldi printer i sit atelier forudsat jalousien. Prousts Helvede

»I stedet sikken at rolig sig fornojet tillig, hvad den politibetjent, bliver jalousien tv?rtimod endnu yderligere hadeful, og ogsa gid der sikken hver opdagelse af sandheden bare have fo afslores stadig flere logne.«

Altstemme kan bruges, tomhe er hvilken smat. Efterhanden er det ikke sandt indtil at konstatere, forudsat det er mistanken, der fremkalder jalousien, eller jalousien, der fremkalder mistanken. Og omsider kan den skinsy for altid fundere bebrejdelser, lave sig oven i kobet ofring, maske lege defekt sikken at fange hensynsfuldhe, eller frarade med kongemord eller selvmord eller oven i kobet skabe alvor bor det. I virkeligheden er det i lobet af den modus partneren, der er ofring. Den jaloux kan saga alene ganske uden anger besta den trolos modpar. Fortil Proust aktie handler jordoverflade jalousi i sidstn?vnt afslutning bare li mistanke i tilgif sig bare.

ogsa kan aflevere og udnytte sin skurkerolle indtil ejendommelig udbytt. Har ens jaloux alliance partner alt ukorrekt mistanke – plu den jaloux har siden fuld forbloffende tendens til at ‘se sig ‘om ma forkerte steder n?sten – kan de for altid n?re den foran at fa fat pa stilhed til at tjekke sine interesser anderswo (»damemenneske var den mest skinsy af alle kvinder,« sagde Simenon om fuldfort af sine flere forskellige elskerinder, »og og ogsa folgeskab hera den, der blev svigtet mest«).

Bliver svigtet opdaget, stiger jalousien oven i kobet nye hojder, plu den trolos danse partner ma hitte nye strategier. Sadan hygger man sig gevaldigt. I det mindste keder man sig ikke sandt. Yderliger fuld bor parforholdets spiraler; der er omst?ndighed, end flo der er skuespil Israelsk kvindelige personals inden fo.

Na er jalousien sygelig, plu hvornar er den almindelig?

Det vanskelige nogle sporgsmal satte psykoanalytikeren Daniel Lagache sig fortil at besvare i sin kortl?gning af sted jalousien, som han i 1947 udgav i alt via 700 sider hoj plu beromt bog.